Mistænkt 2017-04-28T12:42:48+00:00

Mistænkt

Som mistænkt i en sag, er der mange ting, man skal forholde sig til, og der er mange ting at sætte sig ind i.

Her kan du får svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål og bekymringer, der kan opstå.

Har du flere spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os!

Mistænkt, sigtet eller tiltalt

Hvad betyder det, at være mistænkt, sigtet eller tiltalt, og hvilke rettigheder har du? 

At være mistænkt betyder, at politiet har en formodning om, at vedkommende har begået noget strafbart.

At have en sigtets rettigheder betyder, at politiet har en konkret mistanke om, at du har gjort noget strafbart, men ikke beviser nok til at man kan rejse en egentlig sigtelse. I denne situation bliver man orienteret om, at man ikke har pligt til at udtale sig og har ret til at have en advokat til stede. Til gengæld betyder en sigtets rettigheder også, at pågældendes forklaring afgivet til politirapport senere vil kunne indgå i materialet i en straffesag mod ham.

At være tiltalt indebærer, at anklagemyndigheden har lavet et anklageskrift med en konkret tiltale. Anklageskriftet indleveres til retten og en der vil blive gennemført en straffesag.

Mistænkt i en sag

Hvad sker der, hvis du bliver mistænkt? Og hvilke rettigheder har du? 

I samme øjeblik politiet har mistanke om, at du skulle have begået noget strafbart, har du en række rettigheder, som politiet også kan gøre dig opmærksom på.

Først og fremmest har du alene pligt til at oplyse, hvem du er, hvilket vil sige navn, cpr.nr. og adresse. Du har ikke pligt til at oplyse noget som helst andet.

På den anden side har politiet pligt til at fortælle dig, om du er mistænkt, herunder om man decideret har rejst sigtelse mod dig som udtryk for, at man mener, at du har begået en forbrydelse, ligesom politiet har pligt til at fortælle dig, at du har ret til at have en advokat til stede og endelig, at du har ret til ikke at udtale dig.

Er du under 18 år, har du tillige krav på at have forældre eller kommune til stede.

Valg af Advokat

Kan du selv vælge advokat, eller skal du tage den advokat, retten tilbyder?

Retten i Glostrup har sammen med Justitsministeriet udpeget aktuelt 41 advokater som værende særligt dygtige til strafferet og dermed fuldt kvalificerede som forsvarere. Dette er de såkaldte beneficerede forsvarere. Der er et større antal i København og et lidt mindre antal ved de andre retskredse rundt omkring i Danmark. De beneficerede forsvarere er som udgangspunkt fuldt erfarne og særdeles kompetente. Dette ændrer dog ikke på, at du frit kan vælge en anden forsvarer. Det er meget vigtigt, at du alene vælger en forsvarer, der har stor erfaring inden for strafferet. Alle forsvarere vil som udgangspunkt koste det samme, og enhver kompetent advokat vil kunne blive beskikket som din forsvarer i en konkret sag. Hvis du vælger en advokat, der geografisk bor langt fra dig, kan der blive tale om at retten tager et såkaldt rejseforbehold, hvilket betyder, at du selv skal betale nogle rejseomkostninger oven i salæret. Dette må du i givet fald selv aftale med advokaten.

Omkostninger til advokaten

Hvem betaler hvad?

Det er klart, at der er omkostninger forbundet med at have en advokat til stede.

Det skal understreges, at du alene skal betale omkostningerne, hvis du efterfølgende bliver dømt for et strafbart forhold. Det er heller ikke sådan, at du skal have penge op af lommen med det samme, idet Statskassen normalt betaler salæret i første omgang. Du skal herefter betale beløbet tilbage til Statskassen, hvis du bliver dømt.

Bliver du kun dømt i et mindre omfang end anklagemyndigheden har påstået, vil der ofte blive tale om, at du kun skal betale en del af salæret. Det vil altid være muligt at få en afdragsordning, der svarer til din økonomi.

Salæret til advokaten fastsættes af retten efter nogle vejledende takster, der er godkendt af Landsretterne. Det kan imidlertid vise sig at være en rigtig god investering at have en advokat ved sin side, idet dette i visse tilfælde kan føre til, at man ikke bliver tiltalt eller dømt for en forbrydelse, der kan give en måske langvarig fængselsdom.

Afhøring

Er det en god idé at have en advokat med, hvis jeg skal afhøres af politiet?

Ja, det vil normalt være en god idé. Hvis du selv møder op til samtalen med politiet, har du ikke krav på at se, hvilket materiale politiet ligger inde med. Politiet kan i princippet ligge inde med en række oplysninger de ikke fortæller dig noget om i første omgang. Det kan være afhøringer af andre, fingeraftryk, dna-spor, teleoplysninger der viser, hvor din telefon har befundet sig og mange andre ting. Disse oplysninger har politiet ingen pligt til at dele med dig, før de påbegynder en afhøring. Det betyder også, at du meget hurtigt under en afhøring vil blive konfronteret med, at det du siger af den ene eller anden grund ikke kan passe og din troværdighed kan blive ødelagt. Hvis du derimod har en advokat ved din side, har advokaten krav på at få aktindsigt, hvilket vil sige, at advokaten kan gennemgå politiets materiale og også drøfte dette med dig.

Der er enkelte situationer, hvor politiet kan nægte advokaten adgang til materialet eller pålægge advokaten, at han ikke må informere dig om et eller flere bilag, men i givet fald vil du vide, at dette gælder og vil kunne indrette dig herefter. En advokat kan under afhøringen ikke rådgive dig om, hvorledes du skal svare på de enkelte spørgsmål, men vil generelt kunne rådgive dig om, hvorvidt det er fornuftigt at udtale dig på dette tidspunkt af efterforskningen, herunder om der er ting du i den givne situation ikke skal udtale dig om.

Retsmøde

Hvad kan en advokat gøre for mig til et retsmøde i retten?

Advokatens arbejde i forbindelse med retsmøder er lidt større end ved en politiafhøring. Hvis sagen forsøges gennemført som en tilståelsessag, er advokatens rolle blandt andet at rådgive dig om, hvorvidt du bør tilstå på det foreliggende grundlag. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt du faktisk har gjort det, der står i retsmødebegæringen, men også et spørgsmål om, hvorvidt sigtelsen er rejst efter de korrekte paragraffer. Der kan f.eks. være tale om, hvorvidt en voldsepisode kan beskrives som simpel vold eller grov vold, hvorvidt hærværk er simpelt hærværk eller groft hærværk og i en række færdselssager, hvorvidt en overtrædelse af færdselsreglerne skal medføre et klip, en betinget frakendelse eller en ubetinget frakendelse. Det er således væsentligt at tilståelsen alene dækker det, der faktisk er sket og ikke på nogen måde mere end det der passerede.

I tilståelsessager skal advokaten også sørge for, at der er de korrekte oplysninger til at belyse dine personlige forhold. Tit vil det være svært selv at fortælle positivt om sig selv, hvorimod det vil være nemmere at svare på en række spørgsmål, der bliver stillet af en advokat, der kender din personlige situation. Advokatens rolle er derfor dels at sikre at en tilståelse gennemføres på rette vis, men også at påpege de formildende momenter der foreligger der peger på en mild straf. Advokatens roller er altid kun at varetage den sigtedes interesse.

I en sag, hvor den tiltalte nægter sig skyldig, skal der foretages en egentlig bevisførelse, hvilket i de fleste sager sker under en hovedforhandling i retten med en egentlig bevisførelse. Bevisførelsen består både i en forklaring fra tiltalte, vidneforklaringer, men også oplæsning af en række dokumenter og gennemgang af andre bevisligheder så som fingeraftryk, dna-spor m.m. Her er det vigtigt, at du har en erfaren forsvarer ved din side, som kender reglerne. Forsvareren skal således sikre, at de spørgsmål du selv bliver stillet fra anklageren sker på en rimelig måde, der tjener til at belyse det, der faktisk er passeret. Det er også vigtigt, at forsvareren sikrer, at anklageren ikke lægger ting til grund, der ikke er ført bevis for.

Endelig er det vigtigt at forsvareren, når han/hun selv foretager afhøring af dig, sørger for at få din forklaring frem på en måde, så retten kender dine synspunkter. Når det kommer til afhøring af vidner gælder de samme principper, nemlig at sikre at disse bliver afhørt på en åben og fornuftig måde fra anklagemyndighedens side, og når forsvareren selv afhører at sikre, at eventuelle oplysninger, der kan pege til gunst for den tiltalte i sagen også kommer frem. Når det kommer til oplæsning af dokumenter er der en lang række regler om, hvad der må læses op og hvad der ikke må læses op i retten. Det er her vigtigt, at forsvareren sikrer, at kun det nødvendige og tilladte kommer frem.

Når det kommer til spørgsmål om eksempelvis DNA, er det også vigtigt, at forsvareren giver sin vurdering af, hvorledes et DNA-bevis kan fortolkes, så anklagerens ord ikke får lov at stå alene. Endelig vil en erfaren forsvarer kunne gennemgå politiets materiale, herunder blandt andet teleoplysninger, og finde de punkter, der peger imod en domfældelse.

Grundlovsforhør

Hvad er et grundlovsforhør?

Et grundlovsforhør er et retsmøde, hvor der tages stilling til, om politiet er berettiget til at tilbageholde en anholdt person i længere tid. Hvis dommeren finder at betingelserne er tilstede, vil den anholdte blive varetægtsfængslet. Grundlovsforhør skal påbegyndes inden 24 timer efter anholdelse.

Varetægtsfængsel

Hvornår kan der varetægtsfængsles?

Hovedkravet er, at dommeren i grundlovsforhøret finder, at der er tilstrækkelige beviser til, at der er en begrundet mistanke. Det betyder ikke, at der skal være tilstrækkelige beviser til at få en person dømt, men der skal foreligge oplysninger der giver en begrundet mistanke om, at en person er skyldig i det, som han mistænkes for. Hvis dommeren mener, der er en sådan begrundet mistanke, skal en eller flere fængslingsbetingelser tillige være opfyldt. Enten skal der være risiko for, at den mistænkte flygter. Denne betingelse er tit opfyldt, hvis vedkommende er uden fast bopæl eller eksempelvis er bosat i/har tilknytning til et andet land. Eller også skal der være risiko for, at den mistænkte, hvis han løslades, går ud og begår ny kriminalitet af tilsvarende art. Denne bestemmelse vil normalt være opfyldt, hvis den sigtede tidligere er dømt for tilsvarende kriminalitet.

Endelig vil der være fængslingsgrundlag, hvis der er risiko for, at den mistænkte på fri fod påvirker efterforskningen i sagen, ved eksempelvis at fjerne beviser, advare andre mistænkte, der endnu ikke er blevet anholdt eller afstemme forklaringer med disse. I særlige grove sager kan der også være tale om fængsling af retshåndhævelsesårsager, hvilket populært sagt vil sige, at almindelige borgere vil anse det for urimeligt, at en person, der med meget god grund er mistænkt for en forbrydelse, kan være på fri fod mens sagen efterforskes.

Lukkede døre

Hvad betyder lukkede døre?

Under et retsmøde kan dommeren bestemme, at retsmødet afholdes for lukkede døre. Det betyder, at kun udvalgte personer må være til stede i retsmødet. Hovedreglen vil således være, at alene anklager, forsvarer, tiltalte samt politipersonale og eventuelt repræsentanter for de sociale myndigheder må være til stede. I enkelte tilfælde kan advokater, der repræsenterer andre mistænkte i sagen. I enkelte tilfælde kan advokater, der repræsenterer andre mistænkte i sagen også være til stede. Lukkede døre betyder også, at de personer der er til stede ikke må referere fra selve retsmødet.

Surrogatfængsel

Hvad er surrogatfængsel?

Ikke alle har alder eller helbred til at være fængslet i et almindeligt fængsel. Udgangspunktet er derfor, at hvis du er mellem 15 og 18 år skal du anbringes på en ungdomsinstitution. Er du psykisk syg, skal du anbringes på et hospital for sindslidende. Er du fysisk syg kan der være tale om, at du skal opholde dig på et almindeligt hospital. I sådanne tilfælde tales om at man er fængslet i surrogat – et erstatningssted for et egentligt fængsel.